RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

VM Special #13: Så er Danmark i den grad klar til VM-finalen

VM Special #13: Så er Danmark i den grad klar til VM-finalen

Podcast: Danmark er i VM-finalen! Få en dugfrisk analyse af danskernes sejr over Frankrig, den anden semifinale mellem Tyskland og Norge samt bliv klar til søndagens guldbrag.

Som håndboldtræner er man altid på jagt efter den perfekte præstation, fortæller Simon Dahl i denne VM Special #13 fra Mediano Håndbold. Og både han, Oliver Jørgensen og Jakob Green var alle tre enige om, at Danmark nærmede sig førnævnte i semifinalesejren over Frankrig. I hvert fald offensivt var det svært at se, hvordan danskerne anført af en storspillende Mikkel Hansen skulle have gjort det meget bedre. Der blev altså bare ikke sat mange fødder forkert i det angrebsspil.

I udsendelsen analyserer trioen først 60 minutters dansk håndboldfestfyrværkeri, før blikket vendes mod den anden semifinale mellem de tyske værter og Norge. Et opgør, hvor nordmændene modstod den intimiderende kulisse i Barclaycard Arena og 12.500 ellevilde tilskuere.

Og så kriblede det også i fingrene for at komme til at snakke om finalen på søndag - et nordisk opgør mellem Danmark og Norge. Hvem lærte egentligt mest af kampen i puljespillet? Hvad sker der, hvis Sander Sagosen ikke har en offday som sidst?

Find ud af det i denne udsendelse. VM Special #13 fra Mediano Håndbold.

God fornøjelse!

Vi nærmer os finaledagen - Har du glemt, hvordan det er gået hidtil? Så kan nedenstående overblik over samtlige af vores VM Specials måske hjælpe dig lidt på vej:


Udsendelserne er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland, som har gjort det muligt, at Mediano Håndbold overhovedet eksisterer og er kommet til verden i 2018. Det samarbejde fortsatte resten af året og også ind i 2019. Og vi er stolte over, at Sparekassen Kronjylland fortsat vil være med på rejsen.

Det er intentionen at sætte fokus på både kvinde- og herrehåndbold ligesom at kigge på både dansk og international håndbold. Så vær med i vores udvikling, kom med input og gode forslag.

Og kan du lide det nye håndboldmedie og føler, at flere i Danmark skal lære os at kende, så prik dine håndboldvenner på skulderen og del vores indhold på de sociale medier. På den måde kan vi nå ud til flere og skabe et grundlag for at lave flere udsendelser og mere godt håndboldindhold.

På alle sociale medier bruger vi hashtagget #påvej.

Foto: Martin Rose/Bongarts/Getty Images

VM Special #14 - Danmark er verdensmester. En suveræn verdensmester

VM Special #14 - Danmark er verdensmester. En suveræn verdensmester

VM Special #12: Danmarks sejr over svensken og så kigger vi frem mod semifinalerne

VM Special #12: Danmarks sejr over svensken og så kigger vi frem mod semifinalerne